Japan offentliggør nu sit officielle ønske om at få fingrene i værtsskabet til verdens største og vigtigste sportsbegivenhed, De Olympiske Lege, i 2020.
Det sker i kølvandet på det sønderlemmende jordskælv og flodbølge, der rystede landet 11. marts, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
- Vi ønsker at gøre OL i 2020 til et symbol på vores genrejsning, siger præsidenten for den japanske olympiske komite, Tsunekazu Takeda.
Det er en uhyre kostbar opgave at gå efter OL-værtsskabet, men Tokyos guvernør, Shintaro Ishihara, forsikrer, at byen vil gøre alt, hvad der skal til.
Den japanske hovedstad forsøgte forgæves at blive værtsby for OL i 2016, men tabte kampen til Rio de Janeiro i Brasilien.
Rom og Madrid har allerede annonceret, at de gerne vil være OL-værter i 2020, mens Istanbul og Doha angiveligt overvejer at byde ind.
Håbefulde kandidatlande skal aflevere deres bud, inden tidsfristen løber ud 1. september, og vinderen bliver udråbt i Buenos Aires i efteråret 2013.
Tokyo har allerede afholdt De Olympiske Lege én gang tidligere tilbage i 1964.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde