Jores Okore gør ende på Villas rekordstime uden mål
Jores Okore udligner til 1-1, lørdag eftermiddag på Villa Park i Birmingham. Foto: Darren Walsh/AP/POLFOTODarren Walsh/AP/POLFOTO
Forsvarsspilleren scorede for Aston Villa, der blev slået 1-2 af Chelsea. London-holdet er nærmere ligatitlen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Forsvarsspilleren Jores Okore scorede sit første mål for Aston Villa i Premier League i lørdagens 1-2-nederlag til førerholdet Chelsea.
Dermed gjorde den 22-årige dansker en ende på klubbens rekordlange stime uden scoringer.
Hele 10 timer og 59 minutter var der gået siden det seneste Villa-mål, da Okore i begyndelsen af anden halvleg udlignede til 1-1 på et hovedstød.
Den umarkerede midterforsvarer stødte smart Carles Gils aflevering ned i græsset, hvilket gjorde det næsten umuligt for Chelsea-keeper Thibaut Courtois at fange bolden.
Aston Villas seneste mål faldt 20. december, da holdet fra Birmingham spillede 1-1 mod Manchester United.
Annonce
Okore, Villas spillere og publikum brølede glæden ud efter den forløsende scoring.
Chelsea var kommet foran med 1-0 i kampens indledning ved Eden Hazard, og midtvejs i anden halvleg tog topholdet atter føringen.
Jores Okore og resten af hjemmeholdets forsvar fik ikke sparket bolden ud af farezonen i eget straffesparkfelt, og så kunne Branislav Ivanovic ellers kanonere bolden op i det fjerne målhjørne til 2-1.
Sejren var ekstra god for Chelsea, da de nærmeste forfølgere fra Manchester City spillede 1-1 hjemme mod Hull.
James Milner sørgede for det uafgjorte resultat med en scoring for City i overtiden. David Meyler havde 10 minutter før pausen bragt gæsterne foran med 1-0, da han var hurtig over en ripost.
Chelseas forspring er nu på syv point med 14 kampe tilbage af sæsonen.
Jores Okore udligner til 1-1, lørdag eftermiddag på Villa Park i Birmingham. Foto: Darren Walsh/AP/POLFOTODarren Walsh/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker