Lars Jørgensen er hjertelig velkommen til at kæmpe sig med i landstræner Ulrik Wilbeks VM-trup. Hvis AG København-spilleren er i topform og selv ønsker det, så vil landstræner Ulrik Wilbek se positivt på et gensyn med Lars Jørgensen ved slutrunden i januar.
Men landstræneren understreger, at der ikke vil blive uddelt fribilletter til VM.
- Det er klart, at hvis man vil lave resultater, så vil man gerne have de bedste og mest erfarne spillere med. Og der er da et par stykker, som har meldt fra, som måske godt kunne være på holdet stadigvæk.
- Så det ville være fint, hvis både Lars Jørgensen og Kasper Hvidt sagde, at de godt ville træde til. Men det er ikke ensbetydende med, at der er nogle fribilletter, siger Ulrik Wilbek.
Lars Jørgensen og Kasper Hvidt sagde begge stop på landsholdet efter EM i Østrig i januar, og derfor var det overraskende at se Lars Jørgensens navn blandt Wilbeks udvalgte til EM-kvalifikationskampene i næste uge mod Hviderusland og Schweiz.
I første omgang er Lars Jørgensen dog kun udtaget som reserve. Og det er kun, hvis eksempelvis René Toft Hansen eller Kasper Nielsen bliver skadet, at Lars Jørgensen kommer i betragtning til kampene.
- Det er lidt en nødsituation, fordi vi har så mange skader. Og det er som nummer 28 i truppen, han er udtaget. Det er ikke som sådan en tilbagevenden fra hans side, fastslår Ulrik Wilbek.
Landstræneren har snakket med Lars Jørgensen, som har lovet Wilbek, at han godt må ringe, hvis han får brug for hans hjælp.
- Men jeg skal jo ikke kunne sige, om Lars på et eller andet tidspunkt synes, at det kunne være sjovt at være med igen. Det er op til ham, fastslår Ulrik Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker