- Det bliver de små marginaler, der afgør, hvem der får medaljer, og hvem der ender som nummer syv og otte. Jeg tror, det bliver lige så tæt som i efteråret, siger Martin Jørgensen.
Lørdag aften spillede AGF uafgjort 1-1 mod FC Nordsjælland, og dermed forblev spændingen i toppen intakt. Sølle syv point adskiller FC Nordsjælland på andenpladsen og AC Horsens på femtepladsen - endda med en kamp færre til jyderne.
Og Martin Jørgensen blev ikke meget klogere på styrkeforholdet i Superligaen efter lørdagens kamp.
- Jeg synes ikke, kampen gav de store svar andet end, at forskellen mellem nummer to og nummer fem i hvert fald ikke er ret stor, siger Martin Jørgensen.
Hans mandskab spillede ikke aggressivt nok i første halvleg og kom bagud 0-1 efter 18 minutter. Men så scorede Aron Jóhannsson på en fejl fra FC Nordsjælland lige inden pausen.
- Vi var mere på den, end vi var med på den. Men vi tog imod den gave, vi fik, og i anden halvleg havde vi mere styr på dem. Og vi har vel også den største chance, siger Martin Jørgensen, som desuden var tilfreds med det ene point.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde