Det var et tilbud fra landstræner Morten Olsen, og ikke Martin Jørgensen som selv spurgte, om han kunne få en kamp nummer 100 og dermed fejre jubilæum i landsholdstrøjen.
- Jeg har ikke selv bedt om at få kamp nummer 100. Den er blevet mig tilbudt. Allerede på et tidligt tidspunkt blev jeg stillet den i udsigt, hvis det kunne passes ind, og det er da rart, at det kunne lade sig gøre, siger Martin Jørgensen til bold.dk
AGF'eren havde ellers meddelt, at han spillede sin sidste kamp, efter Danmarks nederlag til Japan i gruppespillet ved VM i Sydafrika. Det var hans 99. kamp i den rød-hvide-trøje.
Men Morten Olsen ville det anderledes.
Landstræneren har dog ikke givet lovning på en startplads i venskabskampen mod Tjekkiet onsdag aften på NRGI Park i Århus.
- Det har jeg ikke snakket med Morten om. Det er noget, han finder ud af, når vi mødes. Det kan være, han allerede har bestemt sig. Men det er ham, er bestemmer, siger Martin Jørgensen.
Martin Jørgensen glæder sig over, at han får sin jubilæumskamp.
- Jeg er glad for, at der bliver plads til mig. Om det så er fra start eller på et tidspunkt i anden halvleg. Det er ikke det, det kommer an på, siger den kommende jubilar.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker