José Mourinho: 1,65 milliarder er en o.k. pris for Neymar
Neymar koster over halvanden milliard kroner at købe fri i FC Barcelona. Foto: /ritzau/AP/Lynne Sladky/arkiv
/ritzau/AP/Lynne Sladky/arkiv
Neymar er pengene værd, mener José Mourinho, der dog - ligesom Jürgen Klopp - er bekymret over prisniveauet.
Prisen på fodboldstjernen Neymar har fået mange til at spærre øjnene op.
Svimlende 1,65 milliarder kroner forlanger FC Barcelona for brasilianeren, og franske PSG ser ud til at være klar til at punge ud.
Men spørger man den portugisiske Manchester United-manager, José Mourinho, så er milliardbeløbet ikke dyrt for Neymar.
- Der er nogle spillere, der har et prisniveau, der ikke matcher deres kvalitet. Men 1,65 milliarder kroner for Neymar er ikke dyrt, siger Mourinho.
Han er dog bekymret over den konsekvens, som et Neymar-salg kan have.
- Han (Neymar, red.) er dyr på den måde, at nu kommer vi til at have endnu flere spillere, der koster over 800 millioner kroner, og flere spillere, der koster over 650 og 500 millioner kroner, siger Premier League-manageren.
Spørger man Liverpools tyske manager, Jürgen Klopp, så er handlen et bevis på, at Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) regler om Financial Fair Play ikke fungerer efter hensigten.
- Der findes klubber, der kan betale de her beløb. Klubber som Manchester City og PSG. Det ved alle, lyder det fra Jürgen Klopp.
Uefas Financial Fair Play er sat i verden for at sikre, at rige klubber ikke bruger flere penge, end de tjener, år efter år. Klubberne skal således kunne fremlægge en sund balance i indtægter og udgifter.
Og PSG ser altså ud til at kunne betale over halvanden milliard for Neymar.
- Jeg troede, at Financial Fair Play var lavet, så sådanne situationer ikke opstår. Men jeg tror måske mere, at det er en retningslinje end en reel regel. Jeg forstår det ikke. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, siger Klopp.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde