José Mourinho advarer Chelsea om at tage for let på forårets to 1/8-finaler mod FC København i Champions League.
Real Madrid-træneren, der har en fortid i Chelsea, sender sin advarsel direkte til Chelsea-manager Carlo Ancelotti.
- Han skal respektere København, for København viste i gruppen, at de er meget godt organiserede og har troen på sig selv, selv om de ikke har samme potentiale og talent som andre hold, siger José Mourinho til Independent Television News.
- Det bliver ikke så nemt, som alle forventer, for alle forventer - det gør jeg også selv - at Chelsea går videre, fortæller Mourinho.
FC København sluttede som toer i Champions Leagues gruppespil efter Barcelona, mens Chelsea vandt sin gruppe. De to hold mødes over to kampe i København og London i februar og marts.
Mourinho, der i sidste sæson vandt Champions League med Inter, var manager for Chelsea fra 2004 til 2007. I sommer skiftede den succesfulde portugiser til Real Madrid i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker