Ledelsen i Real Madrid er uenig i Jose Mourinhos udfald mod den spanske dommerstand og portugiserens påstande om, at den spanske kongeklub bliver bortdømt.
Men at det skulle være anledning til problemer mellem træner og ledelse, som det har været sagt og skrevet, vil Jose Mourinho ikke høre tale om.
- Jeg kan afvise, at vores personlige forhold er dårligt. Jeg har ikke noget personligt udestående med nogen, og det er det vigtigste, siger Jose Mourinho.
Jose Mourinho mener, at Real Madrid bliver systematisk bortdømt i kampene, og efter holdets 1-0-sejr over Sevilla søndag aften, krævede han, at klubben går aktivt ind i bekæmpelsen af det, han mener er uretfærdigt.
Klubbens direktør Jorge Valdano føler, at der er plads til uenighed mellem ledelsen og træneren.
- Vi er alle forskellige og har forskellige syn på ting, og det må vi acceptere, siger Jorge Valdano og fortsætter:
- Vi har et godt hold og en stor fremtid for os, og vi har en vældig, vældig god træner. Det burde være nok til at gøre Real Madrid-familien lykkelig.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde