Jürgen Klopp binder sig til Liverpool frem til 2026
Tyske Jürgen Klopp skal træne Liverpool i de kommende mindst fire år. Foto: Phil Noble/Reuters
Liverpool-fans kan glæde sig over, at Jürgen Klopp har sat en underskrift på to år mere i den engelske klub.
Jürgen Klopp bliver som manager i Liverpool i endnu længere tid.
Den tyske fodboldtræner får en aftale, der er to år længere og nu udløber i sommeren 2026. Det oplyser Jürgen Klopp i en video på Twitter.
- Jeg har noget at meddele. Som sidste gang vil nogen kunne lide det, andre vil ikke kunne lide det så meget.
- Jeg bliver i to år mere. Og ikke kun mig. Også alle mine hjælpetrænere, som er det vigtigste, siger Jürgen Klopp i videoen.
Tyskeren forklarer også med et smil, at hans kone, Ulla, gerne vil blive i Liverpool, og så lytter man. Derudover har han det også selv godt i klubben.
- Jeg elsker vores klub. Det er det bedste sted at være. Jeg føler mig meget heldig, siger Jürgen Klopp.
Han blev ansat i Liverpool i oktober 2015 og siden både vundet Champions League og Premier League. Ligatitlen var den første i 30 år.
- Det er nu seks og et halvt år siden, at FSG (ejergruppen bag klubben, Fenway Sports Group, red.) mente, at det ville være en god idé at hente en tysk fyr ind. Og her er vi.
- Vi bliver i to år mere, hvilket gør det til fire år mere fra nu af. Wow. Det er lang tid i fodbold. Jeg håber, at vi alle vil nyde tiden sammen, siger Jürgen Klopp.
I denne sæson har Liverpool stadig mulighed for at vinde fire titler. Liverpool har allerede vundet Liga Cuppen, og holdet skal møde Chelsea i finalen i FA Cuppen.
Desuden er Liverpool godt på vej i Champions League-finalen efter onsdagens 2-0-sejr hjemme over Villarreal i den første af to semifinaler.
Desuden er Liverpool kun et enkelt point efter Manchester City, som fører Premier League med fem spillerunder tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker