Jürgen Klopp: Vi havde brug for lidt held
Jürgen Klopp fejrede finalepladsen i sekunderne efter slutfløjtet i Rom. Foto: Scanpix/Paul Ellis
Scanpix/Paul Ellis
Jürgen Klopp var glad for finalepladsen, men ikke helt tilfreds med måden, som den kom i hus på.
Der skulle lidt held til, før Liverpool onsdag aften kunne booke bille til Champions League-finalen i fodbold, selv om Liverpool tabte 2-4 ude til Roma.
Det mener Liverpools manager, Jürgen Klopp, som kunne se sit mandskab avancere til finalen med samlet 7-6 efter en 5-2-sejr i den første kamp.
- Selvfølgelig er jeg ikke glad for den måde, som kampen forløb. Vi havde brug for lidt held i aften. Roma skulle jagte noget, og de tog risikoen.
- Jeg har stor respekt for det, som Eusebio Di Francesco (Romas træner, red.) og Roma viste, siger Jürgen Klopp til TV3+.
Liverpool kom foran både 1-0 og 2-1 i første halvleg.
Først i sidste sekund af tillægstiden scorede Roma til 4-2, så Klopp slap for at bide negle, selv om han nåede at blive lettere bekymret.
- Det var en vild indledning på kampen. Vi fik det første mål, men så gav vi et væk. Så kom vi foran igen, og alting så godt ud.
- Det meste var lovende, indtil de scorede til 2-2. Bagefter blev de nødt til at spille med stor risiko, og det formåede vi ikke at straffe. Men vi er i finalen, og det er virkelig stort for mig og for alle mine spillerem, siger Jürgen Klopp.
Liverpool har til tider spillet sprudlende offensiv fodbold i denne sæson. Men med en ustabil defensiv er det tvivlsomt, om den kombination er stærk nok til at slå Real Madrid.
Planen for finalen 26. maj skal lægges i de kommende uger.
- Heldigvis skal jeg ikke lige nu tænke på, hvordan vi slår Real Madrid. Selv hvis jeg havde en plan, ville jeg ikke afsløre den på tv, siger Jürgen Klopp.
I sin tid som træner for Borussia Dortmund nåede Klopp frem til Champions League-finalen i 2013. Dengang endte hans hold med at tabe finalen til Bayern München.
Liverpool var senest i finalen i 2007. Dengang tabte Daniel Agger og co. med 1-2 til AC Milan.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde