Jubelscene koster HSV-matchvinder syv måneders pause
Nicolai Müller (th.) kommer ikke til at juble på banen igen foreløbig, efter at han blev alvorligt skadet under en jubelscene. Foto: /ritzau/AP/Axel Heimken/arkiv
/ritzau/AP/Axel Heimken/arkiv
HSV's Nicolai Müller blev korsbåndsskadet, da han fejrede sin scoring i lørdagens 1-0-sejr over Augsburg.
En jubelscene, der gik galt, koster fodboldspilleren Nicolai Müller omkring syv måneders pause.
HSV-spilleren blev lørdag matchvinder med et mål efter otte minutter i 1-0-hjemmekampen mod Augsburg i første runde af Bundesligaen. Men under den efterfølgende jubel blev han korsbåndsskadet.
Nicolai Müller fejrede scoringen ved at dreje rundt om sig selv som en propel - en signaturfejring for ham, der på tysk kaldes "Propellerjubel" - men da han landede, faldt han uheldigt og stødte ind i hjørneflaget.
Han forsøgte at spille videre, men måtte kort efter lade sig udskifte.
Nu venter en operation og syv måneders pause, meddeler HSV.
- Diagnosen er et stort chok for os, et stort slag i sæsonstarten og naturligvis ekstremt bittert, også for Nicolai, siger HSV's sportschef, Jens Todt, til klubbens hjemmeside.
29-årige Nicolai Müller har spillet for HSV siden sommeren 2014.
Han har to gange optrådt for Tysklands landshold.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker