Jublende Laen: Havde været tilfreds med lille nederlag
Jublende Laen: Havde været tilfreds med lille nederlag Foto: POLFOTO/René SchützePOLFOTO/René Schütze
Torsten Laen fra KIF Kolding København havde været tilfreds med et lille nederlag, men endte med en storsejr.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
KIF Kolding København tilspillede sig en gigantisk matchbold i DM-semifinalen mod Aalborg Håndbold, da det jysk-københavnske mandskab vandt det første opgør med hele seks mål på udebane.
Den store sejr på 27-21 var da også mere, end KIF-stregspilleren Torsten Laen havde drømt om på forhånd.
- Jeg havde været tilfreds med et lille nederlag her i Aalborg, for jeg synes, Aalborg er et dygtigt hold, og de har spillet flot både i Champions League og i danmarksturneringen.
- Så at komme herfra med en seksmålssejr er jo en kæmpe hjælp til os, siger Torsten Laen.
Et stærkt spillende KIF-forsvar var en af hovedårsagerne til sejren, ligesom en genskabt svensker i angrebet gav nyt liv.
Annonce
- Vi var meget disciplinerede og koncentrerede i både forsvar og angreb, og med en Kim Andersson, der begynder at skyde på mål, som vi har savnet i hele sæsonen, har vi mange flere tangenter at spille på offensivt, siger Torsten Laen om årsagen til sejren.
Sejren gør KIF Kolding København til endnu større favoritter til at snuppe pladsen i DM-finalen, når returkampen mod Aalborg spilles i Kolding 23. maj.
Jublende Laen: Havde været tilfreds med lille nederlag Foto: POLFOTO/René SchützePOLFOTO/René Schütze
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde