Julie Kepp crawler sig i EM-finale i sjettebedste tid
Julie Kepp Jensen kom videre til EM-finalen på tid efter en tredjeplads i sin semifinale. (Arkivfoto) Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Den danske svømmer Julie Kepp Jensen er klar til finalen i 50 meter fri ved kortbane-EM i Rusland.
Når der onsdag aften i Kazan skal dystes om medaljer i 50 meter fri for kvinder ved kortbane-EM, er det med et sæt danske fødder på en af startskamlerne.
Julie Kepp Jensen blev tirsdag nummer tre i sin semifinale, hvilket var lige uden for de to pladser, som gav den direkte plads til finalen.
Til gengæld var danskerens tid på 24,08 sekunder god nok til alligevel at sikre hende en billet til onsdagens dyst om medaljer på distancen.
Kepp Jensens tid var den sjettebedste af alle i de to semifinaler. Til gengæld var landsmand Elisabeth Sabro Ebbesen ikke i nærheden af en finaleplads.
Med tiden 24,61 sekunder var hun næstdårligst af alle i de to semifinaler.
Den svenske stjerne Sarah Sjöström må påtage sig favoritværdigheden i finalen efter at have svømmet semifinalen hurtigst af alle med tiden 23,37 sekunder.
Kun polakken Katarzyna Wasick var i nærheden af svenskeren med en tid på 23,42 sekunder.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker