Jumbo-Visma profil sejrer i Australien og tager førertrøje
Rohan Dennis (i gult) vandt i både 2018 og 2019 VM i enkeltstart. (Arkivfoto). Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
Rohan Dennis var stærkest, da et udbrud nåede til mål på 2. etape af Tour Down Under.
Det australske cykelpublikum fik en del at juble over, da 2. etape af landets største cykelløb, Tour Down Under, torsdag fandt sted.
Etapen sluttede således med, at en australier kørte først over målstregen. Rohan Dennis var stærkest, da et udbrud lige nøjagtig formåede at holde feltet bag sig.
Jumbo-Visma-profilen, der er tidligere dobbelt verdensmester i enkeltstart, vandt foran landsmanden Jay Vine (UAE), der ellers så ud til at være på vej mod sejren efter at være stukket af fra de andre.
Men på den sidste kilometer trådte Rohan Dennis an og efterlod de andre i støvet.
Mauro Schmid (Quick-Step), Simon Yates (Jayco Alula) og en tredje australier, Jai Hindley (Bora) sad også med i den gruppe, der tog fusen på feltet.
Med sejren overtog Rohan Dennis også førertrøjen i Tour Down Under, som er et World Tour-løb.
Danske Julius Johansen lå inden etapen på en samlet fjerdeplads i klassementet efter sin tredjeplads på løbets prolog. Men Johansen er nu nede som nummer 59 efter at være kommet i mål lidt over to minutter efter Rohan Dennis.
Asbjørn Hellemose er nu bedst placerede dansker i klassementet. Trek-rytteren er 45 sekunder efter Rohan Dennis på en samlet 43.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde