Den brasilianske angriber José Junior, der netop har indgået en lejeaftale med Randers FC, fortæller i et interview med Ekstra Bladet om den fyring, han oplevede i foråret, da han var udlejet til FC Nordsjælland.
Fyringen skyldtes, at han ikke ville sidde på bænken i en udekamp mod sin egentlige arbejdsgiver, FC København. FCN gav ham et kvarter til at overveje sin beslutning, men han holdt fast, kørte hjem fra træning, og da han kom hjem kunne han så læse, at klubben havde fyret ham.
- Jeg var i chok. Hvorfor gjorde de et internt problem eksternt? Hvorfor var der ikke en eneste fra klubben, der ringede og bad mig overveje situationen? Eller truede mig med en bøde på 100.000 kroner? I så fald var jeg mødt op i Parken. Jeg var så skuffet. Jeg havde scoret så vigtige mål for dem, og så tager de sådan en beslutning på et kvarter. Men de var formentlig presset på grund af den dårlige placering, og Morten (Wieghorst, red.) havde måske en dårlig dag, siger Junior.
- Den måde, de afskedigede mig på, gjorde, at jeg blev fremstillet som en "bad boy". Det prædikat vil jeg ikke have siddende på mig. Jeg er hverken en "bad boy" eller en "troublemaker," siger Junior, der i interviewet også forklarer, at han en overgang var så deprimeret over, at han ikke kunne få fodboldtilværelsen til at fungere, at han overvejede at droppe sin karriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker