Junioreuropamester udtaget til banefireren
Da cykelrytteren Alex Rasmussen onsdag blev idømt 18 måneders karantæne som følge af rod i sine indberetninger til antidopingmyndighederne, opstod der et hul på det danske banelandshold.
Rasmussen var en af de fire ryttere, der skulle have kørt 4000-meter-holdforfølgelsesløb for Danmark ved OL i London.
Hans plads bliver ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union overtaget af den hidtidige reserve, Casper Folsach, som skal køre sammen med Michael Mørkøv, Rasmus Quaade og Lasse Norman Hansen.
Som ny reserve har banelandstræner Casper Jørgensen indkaldt 18-årige Mathias Møller Nielsen.
Mathias Møller Nielsen blev i torsdags junioreuropamester i netop 4000-meter-holdforfølgelsesløb og rejser med til London, så han er klar til at tage over, hvis en af de andre fire skulle blive forhindret i at deltage.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker