Juniorrytter scorer dobbelttriumf ved DM i cykling
Julius Johansen (midten) vandt juniorernes linjeløb ved DM i cykling. Foto: /ritzau/Sommer Jan/arkiv
/ritzau/Sommer Jan/arkiv
Julius Johansen vandt DM-guld for anden gang på tre dage, da han kørte solo i juniorernes linjeløb.
Cykelrytteren Julius Johansen sikrede sig lørdag DM-titlen for juniorer i linjeløbet.
Det skete, da han kom først over målstregen efter solokørsel i Grindsted.
17-årige Julius Johansen, der torsdag vandt DM-guld i enkeltstart hos juniorerne, sagde ifølge feltet.dk farvel til feltet efter cirka 55 kilometer på lørdagens DM-rute.
Ingen formåede at fange Team Børkop Cykler-rytteren, og efter 127,5 kilometers kørsel kunne Julius Johansen fejre sejren.
- Det er helt fantastisk, og det var noget, jeg slet ikke havde forventet på forhånd, siger Julius Johansen til feltet.dk.
- Jeg vidste, at jeg skal prøve langt udefra, for det er jeg god til, og der kan jeg holde de jævne watt det sidste stykke.
- Men jeg synes, jeg var på bagkant det første lange stykke af løbet, for hver eneste gang jeg prøvede, var folk opmærksomme, siger DM-guldvinderen.
Team Børkop Cykler snuppede også andenpladsen og tredjepladen, som gik til henholdsvis Mattias Skjelmose og Kristian Kaimer.
Senere lørdag køres seniorkvindernes linjeløb.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde