14 år fik tempospecialisten Michael Sandstøds danske rekord i 4 kilometer individuelt forfølgelsesløb lov til at stå. Men torsdag blev den slået ved bane-VM i Ballerup af det blot 18-årige stortalent Lasse Norman Hansen.
Norman, der sidste år vandt bronze i enkeltstart ved junior-VM i Moskva, kørte de fire kilometer i imponerende 4.22,239 minutter.
- Det kommer meget bag på mig. Det er otte sekunder hurtigere, end jeg havde regnet med, siger Lasse Norman Hansen.
- Det gik bare pisse godt. Jeg startede lidt hurtigere, end jeg skulle, men jeg følte mig ovenpå hele vejen. Det gav mig meget, at jeg startede så hurtigt, men havde jeg kørt endnu mere jævnt, havde jeg måske kørt hurtigere, forklarer han.
Lasse Norman Hansen har satset alt på at gøre det godt til VM for at vise overfor Danmarks Cykle Union, at han er fremtidens mand. Han vil fortsat køre både bane og landevej, men har helt klart sin force som temporytter.
Han håber nu at gøre en god figur ved det kommende VM for juniorer.
- At sætte en dansk rekord er jo fantastisk. Jeg havde visualiseret løbet for mig mange gange, men aldrig i dette tempo, siger han.
Michael Sandstøds rekord fik lov at stå i 14 år. Men så lang tid tror Lasse Norman Hansen ikke, at hans nye rekord kommer til at stå.
- Den står, til jeg slår den igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker