Fodboldspilleren Mads Junker har på det seneste udtrykt sin skuffelse ved at være overset af landstræner Morten Olsen, men den tidligere FC Nordsjælland-stjerne lader sig ikke påvirke af den kendsgerning på banen.
Seneste bevis fandt sted lørdag aften, hvor Junker scorede et vaskeægte hattrick for Roda i 5-1-hjemmesejren over RKC Waalwijk i den hollandske Æresdivision. Målene var Junkers nummer 15, 16 og 17 i ligaen i denne sæson.
Junker, der scorede til 3-1, 4-1 og 5-1 i anden halvleg, var ikke den eneste dansker, som kom på tavlen for Roda. Også den tidligere Brøndby-profil Morten Skoubo nettede for Roda, da han udlignede til 1-1 midtvejs i første halvleg.
Trods sine mange mål i denne sæson har Junker ikke været inde omkring landsholdet i lang tid. Han står blot noteret for én landskamp, og det var en venskabskamp mod Polen i august 2006.
I toppen af den hollandske række ligner Twente med Kenneth Perez som en af de bærende kræfter mere og mere et kommende mesterhold efter 2-0-sejren på udebane over Venlo.
Dermed er Perez og co. syv point foran Ajax, som har spillet en kamp færre. Den spilles søndag mod Den Haag, og efter weekendens kamp resterer der blot fire spillerunder i Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned