Juraprofessor: Armstrong risikerer fængsel
Den fallerede cykelrytter Lance Armstrong risikerer at blive sigtet for at have løjet under edsansvar, fordi han har benægtet sandheden om hans årelange brug af epo, testosteron og bloddoping for en domstol.
Over for Oprah Winfrey indrømmede den tidligere Tour de France-vinder endelig sin brug af doping i nat dansk tid, og det kan få alvorlige konsekvenser.
- Han risikerer at blive tiltalt for at have løjet for en domstol, og det tager man meget alvorligt i USA. Derfor risikerer han fængselsstraf, siger juraprofessor Jens Evald, der netop er trådt tilbage som formand for Antidoping Danmark.
Som kaptajn for US Postal har Lance Armstrong været på statens lønningsliste og risikerer i den forbindelse strafferetslig forfølgelse for svindel.
Jens Evald henviser til sagen om basketballstjernen Marion Jones, der i 2007 indrømmede at have taget forbudte stoffer og løjet om det over for en undersøgelsesdomstol.
Efterfølgende mistede hun sine fem medaljer fra OL i Sydney 2000, ligesom hun måtte et halvt år i fængsel.
- Med de fortilfælde, der har været, er det overvejende sandsynligt, at han kommer foran en domstol. Derfra er det svært at sige, hvad hans fremtid indeholder, siger Jens Evald.
At blive stillet foran en domstol og at risikere fængselsstraf er dog ikke det, der optager Armstrong allermest, vurderer Jens Evald.
- Han gør sig håb om at vinde en form for moralsk sejr, hvor han påtager sig ansvaret og indrømmer brug af doping, men hvor han ikke hiver andre med i faldet, som andre har gjort med ham, siger Jens Evald.
Det blev det amerikanske antidopingagentur, Usada, der fældede Armstrong med en omfattende rapport og tvang ham til at gå på tv, vurderer juraprofessoren.
- Rapporten var så sønderlemmende og detaljeret, at han ikke kunne rejse sig efter den. Derfor har han overvejet, hvilken form for sejr han kunne få, og derfor valgte han at gå frem på tv i stedet for i en retssal, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker