Justin Gatlin sprinter fra Usain Bolt i Rom
Foto: Tony Gentile /Scanpix
Tony Gentile/ Scanpix /Scanpix
Usain Bolt blev en sjælden gang slået, da det jamaicanske sprintfænomen torsdag stillede op ved et Diamond League-stævne i Rom.
OL-guldvinderen fra legene i London plejer at trække fra sine modstandere på de sidste meter, men det formåede han ikke i den italienske hovedstad, hvor amerikanske Justin Gatlin var hurtigst.
De to konkurrenter fulgtes pænt ad, men da de nærmede sig målstregen, fik Gatlin presset sig foran i vindertiden 9 sekunder og 94 hundreddele.
Usain Bolt var en hundreddel af et sekund langsommere og måtte nøjes med andenpladsen. Tiden var trods alt Bolts bedste tid i år, da verdensrekordholderen ikke har fået den bedste start på 2013.
Bolt løb godt nok rundt og lignede én, der netop havde vundet løbet, men det var Gatlin, der fik overrakt sejrsbuketten.
Usain Bolt er indehaver af verdensrekorden på 100 meteren. Den blev sat ved VM i 2009, hvor jamaicaneren tilbagelagde atletikkens måske mest prestigefyldte disciplin på ni sekunder og 58 hundreddele.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned