Justin Rose går ind til The Open med frisk sejr
Ingen af de danske golfspillere på European Tour formåede søndag at blande sig i topstriden ved Scottish Open, der blev vundet af engelske Justin Rose.
Thomas Bjørn faldt på turneringens sidste dag syv placeringer tilbage i feltet og sluttede på en delt 24.-plads - 12 slag efter Rose.
Danskeren gik søndagens runde i 69 slag, to under banens par, og endte sammenlagt i fire under par efter alle fire dage. Landsmanden Lucas Bjerregaard brugte sammenlagt et slag mere end Bjørn og blev næstbedste dansker.
Søren Kjeldsen og Joachim B. Hansen, der også deltog i weekendens finalerunder, sluttede længere tilbage i feltet.
Svenske Kristoffer Broberg pustede længe Justin Rose i nakken om den samlede sejr. Broberg gik søndagens runde i fem under par og endte to slag efter den engelske vinder.
I næste uge skal golfspillerne en tur til Liverpool i England, hvor den ældste af de fire majorturneringer, The Open, skal spilles. The Open - der også kaldes British Open - er blevet spillet siden 1860.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned