Justine Henin er overraskende slået ud

Den tidligere grand slam-vinder og tidligere verdensetter Justine Henin er overraskende slået ud af Australian Open.

Fredag tabte den lille 11-seedede belgier noget uventet sin kamp i tredje runde mod den useedede russer Svetlana Kuznetsova med 6-4, 7-6 (10/8).

Resultatet er interessant set med danske øjne, fordi der på forhånd var lagt op til en kvartfinale mellem Caroline Wozniacki og Justine Henin.

Hvis den topseedede dansker skal nå så langt, skal hun dog først besejre lettiske Anastasija Sevastova i den forestående ottendedelsfinale.

/ritzau/

Caroline Wozniackis forhåndsspåede kvartfinalemodstander Justine Henin slået ud i tredje runde i Melbourne.

Offentliggjort Sidst opdateret