Juve-legenden Del Piero skifter til Sydney
Efter 19 sæsoner i den italienske storklub Juventus skifter den 37-årige angriber Alessandro Del Piero fra Torino-klubben til Sydney FC i Australien.
- Dette skifte er voldsomt stort for Sydney FC, stort for australsk fodbold og for ligaen (A-League, red.) i vores land, siger klubbens formand Scott Barlow.
- Vi føler os beærede over, at Alessandro har valgt at spille for Sydney FC, og vi deler hans glæde over at kunne skabe permanent historie for fodbolden i dette land, lyder det videre fra Barlow.
Del Piero nåede at spille over 500 kampe for Juventus, og det blev til 208 mål. Veteranen vandt seks italienske mesterskaber og Champions League en enkelt gang i 1996.
Del Piero er for længst stoppet på det italienske landshold, hvor han nåede at spille 91 landskampe. Han var med til at vinde VM-guld i 2006.
Det ventes, at Del Piero vil flyve til Sydney for at afslutte handlen i weekenden. Del Piero vil være det største navn nogensinde i den australske liga A-League, som begynder i oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub