Juventus begynder med Pirlo og Tevez fra start
Hvis man havde troet, at Juventus ville spare nogle af de største profiler i Champions League-kampen mod FC København, så kan man godt tro om igen.
Den italienske midtbanestrateg Andrea Pirlo er valgt fra start til at styre spillet mod københavnerne.
Helt i front er det den argentinske angriber Carlos Tévez, som skal score målene.
Juventus har til gengæld valgt at spare Andrea Barzagli i forsvaret. I stedet er Angelo Ogbonna valgt i et tremandsforsvar, som også består af Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini.
På kanterne er Stephan Lichtsteiner og Federico Peluso valgt, mens den centrale midtbane udgøres af Arturo Vidal, Andrea Pirlo og Paul Pogba.
I front er nyindkøbet Carlos Tévez valgt, mens Mirko Vucinic får sig en pause. I stedet for Vucinic er Fabio Quagliarella valgt.
Juventus startopstilling ser ud som følger:
Gianluigi Buffon - Angelo Ogbonna, Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini - Stephan Lichtsteiner, Arturo Vidal, Andrea Pirlo, Paul Pogba, Federico Peluso - Carlos Tévez, Fabio Quagliarella.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned