Juventus bekræfter fangst af italiensk EM-guldvinder
Manuel Locatelli fejrede EM-guldet og klippede noget af målnettet af som et minde om den store triumf. Nu er han skiftet til Juventus. Foto: Carl Recine/Reuters
Carl Recine/Reuters
Juventus har hentet midtbanespilleren Manuel Locatelli, der var med til at vinde EM med Italien.
Manuel Locatelli scorede to mål for Italien og var en del af EM-guldholdet denne sommer.
Nu er den 23-årige italienske midtbanespiller skiftet fra Sassuolo til Juventus.
Juventus har på sin hjemmeside bekræftet handlen og dens detaljer onsdag aften efter et lægetjek tidligere på dagen.
Locatelli er således udlejet til Juventus frem til sommeren 2023, hvorefter klubben automatisk betaler Sassuolo 185 millioner kroner for sin nye spiller i rater over tre år - købet er dog afhængigt af nogle udefinerede sportslige forudsætninger.
Derudover kommer op til 92,5 millioner kroner i eventuelle bonusser alt efter Locatelli og Juventus' præstationer.
I sidste sæson endte Sassuolo som nummer otte i Serie A. Locatelli har spillet for klubben siden 2018 - først på lejemål fra AC Milan og siden på fast kontrakt.
I årene fra 2016 til 2019 spillede Locatelli for Milan.
Juventus bekræftede tirsdag aften, at klubben officielt har hentet offensivspilleren Kaio Jorge fra Santos, der spiller i den bedste brasilianske fodboldrække.
Santos havde allerede bekræftet afgangen af det 19-årige angrebstalent, men Juventus meldte først officielt ud om aftalen tirsdag.
Juventus åbner sæsonen søndag med Serie A-kampen ude mod Udinese, der har Jens Stryger Larsen på holdet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie