Juventus beordret til at betale Ronaldo et millionbeløb
Cristiano Ronaldo spillede i tre sæsoner for Juventus, og han har krav på 75 millioner kroner i manglende lønudbetalinger fra tiden i Torino-klubben. (Arkivfoto). Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo har krav på at modtage 75 millioner kroner fra sin tidligere klub Juventus.
Juventus skal betale Cristiano Ronaldo 9,7 millioner euro i manglende lønudbetalinger i sæsonen 2020/2021. Det svarer til 75 millioner danske kroner.
Sådan lyder dommen i en italiensk retssal onsdag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ronaldo, som spillede i Juventus fra 2018 til 2021, fik dermed afgjort sin appel i sagen, som har varet flere år.
Helt så meget, som Ronaldo havde forlangt, fik han dog ikke. Han havde krævet næsten det dobbelte.
I sommeren 2021 skiftede portugiseren fra Juventus til Manchester United. Efter et mislykket ophold i England skiftede Ronaldo til Al Nassr i Saudi-Arabien.
Juventus har afvist at kommentere sagen, men blot oplyst over for AFP, at klubben vil melde noget ud snart.
Ifølge det amerikanske finansmagasin Forbes var Ronaldo den højest indtjenende sportsudøver i 2023 med 136 millioner dollar i løn. Det svarer til 950 millioner danske kroner.
Juventus, som er børsnoteret, blev noteret for et underskud på 124 millioner euro i regnskabet for 2022/2023. Regnskabet løb til juni 2023. Det meddelte Juventus i oktober sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned