Juventus-ejer foreslår Ferrero som ny formand
Andrea Agnelli går af som Juventus-formand. (Arkivfoto). Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Andrea Agnellis firma Exor mener, at Gianluca Ferrero er den rette til at tage sig af Juventus' problemer.
Gianluca Ferrero kan blive ny formand for den italienske storklub Juventus, efter at bestyrelsen og formand Andrea Agnelli bebudede deres snarlige afgang sent mandag.
Agnellis firma Exor, der ejer 63,8 procent af aktierne i klubben, foreslår således Gianluca Ferrero til formandsposten.
Ferrero er ifølge AFP virksomhedsrådgiver, revisor og bestyrelsesmedlem i en række virksomheder.
Exor fremhæver Ferrero for at have betydelig erfaring og de nødvendige tekniske kompetencer.
- Med ægte passion for bianconero-klubben er han den mest kvalificerede til at opfylde denne rolle, lyder det fra Exor ifølge AFP.
Bestyrelsens afgang kommer efter en sæson, hvor Juventus havde et underskud på 1,9 milliarder kroner.
Juventus afslørede nyheden om bestyrelsens stop på sin hjemmeside i en nyhed, der gennemgår en del af de økonomiske og juridiske udfordringer, som klubben har.
I november sidste år konfiskerede italiensk politi en række dokumenter fra fodboldklubbens kontorer i Torino og Milano i en sag, der endnu ikke er afsluttet.
Flere personer fra Juventus' ledelse bliver angiveligt kigget efter i sømmene for at give falsk information til investorer og for at fakturere flere spillerhandler forkert.
Den nuværende bestyrelse, der bliver siddende frem til 18. januar 2023, mener derfor, at det er i den "bedste sociale interesse", at en ny bestyrelse tager sig af udfordringerne.
Klubbens aktier faldt med fem procent på børsen i Milano tirsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker