Juventus er tæt på tredje mesterskab i træk efter sejr
Juventus vandt mandagens udekamp mod Udinese 2-0 og er dermed tæt på at fuldende et mesterskabshattrick.
De to mål blev scoret inden for 10 minutter i første halvleg, og Juventus er nu otte point foran Roma.
Der er fem spillerunder tilbage i Serie A, som holdet fra Torino har domineret fra første spilledag.
Sebastian Giovinco åbnede scoringen efter et kvarters tid, og 10 minutter senere blev spanieren Fernando Llorente noteret for sit 14. mål i sæsonen.
- Det var en potentiel farlig kamp. Vi havde ikke råd til at sætte point til, siger holdets træner Antonio Conte.
I sæsonens næstsidste runde møder Juventus på udebane Roma, men kampen om mesterskabet kan være afgjort inden.
Juventus har vundet samtlige 16 hjemmekampe og kun tabt to gange ude.
Holdets to næste modstandere, Bologna og Sassuolo, roder begge rundt i den forkerte ende af tabellen. Mellem de to hjemlige opgør møder Juventus på udebane Benfica i den første semifinale i Europa League.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde