Juventus fortsætter perfekt sæsonstart med sikker sejr
Gonzalo Higuain scorede til 2-0, da Juventus sikkert vandt over Chievo på hjemmebane. Foto: /ritzau/AP/Alessandro Di Marco
/ritzau/AP/Alessandro Di Marco
Et selvmål banede vejen for en sikker Juventus-sejr, da Chievo var på besøg i den italienske Serie A.
Juventus fortsatte lørdag holdets fornemme start på Serie A-sæsonen.
Med en sikker 3-0-sejr på hjemmebane over Chievo tog de forsvarende italienske mestre således sæsonens tredje sejr ud af tre mulige.
Dermed topper mandskabet Serie A, mens Chievo ligger midt i tabellen med tre point efter sæsonens første tre opgør.
Juventus' sejr blev grundlagt efter godt et kvarters spil, hvor gæsternes Perparim Hetemaj headede et indlæg ind i eget net. Selvmålet var første halvlegs eneste scoring, og pausestillingen var derfor 1-0 til værterne.
Hos Juventus var der Serie A-debut til hele tre spillere. Blaise Matuidi og Douglas Costa fik chancen i marken, mens Wojciech Szczesny overtog handskerne i målet fra Gianluigi Buffon, der fik et hvil på bænken.
Efter knap en times spil blev Juventus-stjernen Paulo Dybala skiftet ind, og kort tid efter fordoblede Juventus sin føring i opgøret.
Miralem Pjanic spillede Gonzalo Higuain fri, og den argentinske angriber hamrede sikkert bolden op i målhjørnet.
Paulo Dybala leverede flere prøver på sit talent efter sin indskiftning, og med knap ti minutter tilbage af kampen kom han også på tavlen.
Den 23-årige argentiner afdriblede et par Chievo-forsvarere, inden han elegant lagde bolden ind til kampens slutresultat, 3-0.
Lørdagens øvrige planlagte Serie A-kamp mellem AS Roma og Sampdoria blev lørdag rykket på grund af kraftig regn.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde