Juventus går målamok i Firenze

Det viste ligaens nummer to, da klubben lørdag aften vandt hele 5-0 ude over Fiorentina.

Det var Juventus' første sejr i fem kampe, eftersom den endnu ubesejrede klub havde spillet uafgjort i de fire foregående kampe.

Juventus er dog fire point efter AC Milan, som tidligere lørdag vandt 2-0 ude over Parma.

Mirko Vucinic bragte Juventus foran efter et kvarters spil, og fem minutter senere fik Fiorentinas Alessio Cerci et direkte rødt kort.

Arturo Vidal fordoblede føringen kort før pausen, og Juventus fortsatte målshowet i anden halvleg.

Her kom Claudio Marchisio, Andrea Pirlo og Simone Padoin på måltavlen for "den gamle dame", som er Juventus' kælenavn.

/ritzau/

Juventus har ikke tænkt sig at opgive jagten på førende AC Milan i kampen om det italienske fodboldmesterskab.

Offentliggjort Sidst opdateret