Juventus hapser erfaren franskmand hos United
Efter otte et halvt år er Patrice Evra fortid på Old Trafford.
Den erfarne venstreback forlader Manchester United og tiltræder i stedet hos de italienske fodboldmestre, Juventus.
- Efter lange overvejelser har jeg besluttet mig for, at det er tid til at forlade Manchester United, siger franskmanden til klubbens hjemmeside.
- Det er den største beslutning i min karriere, eftersom klubben altid vil være i mit hjerte, siger han.
Medvirkende til beslutningen om at tiltræde hos Juventus på en toårig kontrakt har formentlig været, at Manchester United har hentet 19-årige Luke Shaw i Southampton.
Han bliver regnet som fremtidens mand på venstre back for Englands fodboldlandshold.
33-årige Patrice Evra nåede at spille 379 kampe og score 10 mål for Manchester United, siden han kom til klubben i januar 2006 fra Monaco i den franske liga.
Blandt meritterne hos United er fem engelske mesterskaber og Champions League-titlen i 2008.
Juventus meddeler på klubbens hjemmeside, at Patrice Evra er købt for 1,2 millioner pund, hvilket svarer til cirka 11,3 millioner kroner.
Den italienske klub skal betale yderligere 300.000 pund, cirka 2,8 millioner kroner, til Manchester United, såfremt Juventus i den kommende sæson formår at kvalificere sig til Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned