Juventus henter alle tre point i Bologna
Bologna holdt stand i en times tid, men måtte alligevel overgive sig til Serie A's førerhold, Juventus.
Gæsterne fra Torino vandt opgøret i Bologna med 2-0 på mål af Mirko Vucinic og Claudio Marchisio.
Hjemmeholdet lignede ellers et godt bud på et mandskab, der kunne drille de forsvarende mestre.
Med tre sejre i de tre seneste kampe - over blandt andre Fiorentina og Inter - var det i hvert fald et Bologna-hold med formkurven i orden, der stillede op på Renato Dall'Ara.
De to hold tillod ikke hinanden mange chancer, og det blev et par individuelle aktioner, der kom til at afgøre kampen.
Først var det Mirko Vucinic, der modtog bolden på kanten af straffesparkfeltet, snurrede rundt og bragte Juventus i front.
Montenegrinerne var til gengæld i oplæggerens rolle, da han lidt senere spillede bande med Claudio Marchisio, der på kanten af offside fik snittet bolden forbi Bologna-keeper Gianluca Curci.
Sejren sender Juventus i front med 12 point foran Napoli, der dog har spillet en kamp færre, men som ikke har vundet sine fem seneste ligakampe.
Napolitanerne møder søndag eftermiddag Atalanta hjemme på San Paolo.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker