En gammel dame med ufine metoder. En ny bog om Christian Poulsen afslører, at Juventus forsøgte at presse den danske landsholdsanfører ud af klubben, da han stadig spillede i den italienske storklub - med tilnavnet "Den Gamle Dame".
- Klubben sendte blandt megen anden dårskab Christian usmagelige sms'er i deres nedværdigende forsøg på at fryse ham ud af klubben, siger midtbanespillerens rådgiver og advokat, Jørn Bonnesen, ifølge B.T. i bogen.
Juventus forsøgte også at fryse Christian Poulsen ud af klubben ved at sende ham på en ydmygende tur ned i u-truppen og træne.
- Jeg troede ikke en klub på dette niveau kunne synke så dybt. Var det en klub på Sicilien, kunne jeg måske bedre forstå metoderne, de benyttede sig af. Men vi taler altså om en af verdens mest respekterede og betydende fodboldklubber, forklarer Jørn Bonnesen.
På et tidspunkt var Fenerbahce ude efter Christian Poulsen. Men det lykkedes ikke Juventus at få skibet Christian Poulsen af sted til tyrkisk fodbold, selv om klubben arrangerede et møde på Jørn Bonnesens kontor.
- Juventus? opførsel nagede mig, men jeg besluttede at vise dem, at de tog fejl. De lod mig selvtræne og pressede mig for at tage imod et tilbud fra en tyrkisk klub, som jeg modstræbende - og kun for at være høflig - sagde ja til at mødes med på Jørns kontor i København, siger Christian Poulsen om situationen.
- Tyrkerne lagde ikke skjul på, at de gerne ville have mig til Istanbul. Jeg afslog og følte mig moralsk forlegen over situationen, som kun opstod, fordi Juventus havde bragt sig selv i et moralsk dilemma ved at love noget, de ikke selv var herrer over, siger Christian Poulsen, som i sommer skiftede til engelske Liverpool.
Bogen om Christian Poulsen hedder "Fodboldnomaden" og er skrevet af journalist Stig Matthiesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde