Juventus kan ane guldkampen efter solid ubesejret stime
Juventus-angriberen Alvaro Morata scorede det enlige mål, der sikrede en smal sejr på 1-0 hjemme over Spezia. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Juventus er ubesejret i 14 ligakampe i træk, efter at holdet vandt 1-0 hjemme over Spezia i Serie A.
Juventus var på et tidspunkt dømt ude af mesterskabskampen i Serie A, men nu kan Torino-klubben skimte de tre tophold i rækken.
Det er en realitet efter søndagens smalle sejr på 1-0 hjemme over Spezia, som var den 14. ligakamp i træk uden nederlag for Juventus.
Dermed er Juventus på fjerdepladsen oppe på 53 point efter 28 kampe. Det er fire point færre end AC Milan og Napoli, der mødes senere søndag, og fem point færre end Inter på førstepladsen.
De tre tophold er alle lige nu noteret for en kamp mindre end Juventus, som kæmpede hårdt for alle tre point søndag aften.
Det blev en grim sejr for Juventus, og Spezia havde faktisk flere muligheder for at skabe overraskelsen.
Juventus kom foran 1-0 på et mønsterangreb i midten af første halvleg.
Juventus-angriberen Dusan Vlahovic fik spillet bolden videre til midtbanespilleren Manuel Locatelli, der lagde den smart til rette for Alvaro Morata, som med en velplaceret inderside fladt fandt det lange hjørne.
Spezia havde også efter Moratas scoring flere chancer for at udligne, men chancerne blev brændt.
Juventus, som var i krise i starten af sæsonen, har stadig svært ved at lukke kampene mod selv de mindre hold.
Men det lykkedes mod Spezia, da Juventus-keeperen Wojciech Szczesny stod en god kamp i buret og tog sig af det, der kom polakkens vej.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde