Juventus-keeper har det godt efter forskrækkelse
Wojciech Szczesny fik opmuntringer af holdkammeraterne, da han lod sig udskifte mod Sporting CF. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Wojciech Szczesny har det godt, efter keeperen udgik mod Sporting i Europa League med vejrtrækningsproblemer.
Keeper Wojciech Szczesny lod sig kort før pausen udskifte, da Juventus torsdag slog Sporting 1-0 i Europa League.
Polakken traskede selv grådkvalt fra banen efter en konsultation med lægestaben. Forinden havde han taget sig til brystet.
Juventus kunne kort inde i anden halvleg heldigvis berette om godt nyt.
- Efter et indledende tjek har Tek (Szczesnys kælenavn, red.) det godt, skriver klubben på Twitter.
Szczesny selv afslører, at han havde problemer med at trække vejret.
- Jeg havde svært ved at trække vejret, og så blev jeg lidt ængstelig og bange. Derfor var jeg i tårer. Heldigvis har jeg det godt nu, siger han til TV8 ifølge bold.dk.
Afløseren Mattia Perin hev et par store redninger frem i slutfasen og sikrede på den måde Juventus en smal sejr, efter at forsvarsspilleren Federico Gatti efter 73 minutter havde omsat en returbold til sit første mål for klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned