Juventus kommer fra land med sikker sejr i Serie A
Angel Di Maria scorede til 1-0 for Juventus. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Sassuolo blev slået med 3-0, da Juventus vandt sin første kamp i sæsonen i Serie A.
2021/22-sæsonen blev ikke en mindeværdig en af slagsen for Juventus, men mandag gjorde den italienske storklub sit for at undgå en gentagelse.
Her spillede Juventus sin første kamp i Serie A på denne side af sommerpausen, og den endte med en sikker sejr på 3-0 over Sassuolo.
Dermed kom alle de hold, der sluttede i top-8 i den italienske liga i sidste sæson, ud af første runde med tre point.
Nyankomne Angel Di Maria åbnede målscoringen med et lettere spøjst mål. Inde i feltet helflugtede argentineren bolden ned i jorden, så den endte med at ryge i en bue over målmanden, der ellers stod ganske tæt på stregen.
Dusan Vlahovic sørgede derefter for god stemning i pausen, da han med et par minutter tilbage af første halvleg gjorde det til 2-0.
Den serbiske bomber var på pletten igen, da det blev 3-0 kort inde i anden halvleg, og så var kampen så godt som lukket.
Tidligere vandt Napoli en storsejr over Verona på 5-2. Fem forskellige spillere - herunder blandt andre den tidligere FC Nordsjælland-spiller Stanislav Lobotka - scorede Napolis mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker