Juventus-legende er stolt over australsk anførerbind
Juventus-legenden Alessandro Del Piero kalder det "en stor ære", at han er blevet ny anfører for Sydney FC, hvor han gør sig klar til sin anden sæson.
- Det er en fantastisk ære for mig at få anførerbindet for en af Australiens og Asiens største klubber, siger den 38-årige italienske offensivspiller ifølge AFP.
Del Piero har været med til at få fodbold på landkortet i Australien. Flere tilskuere, flere tv-seere og flere medier har italienerens ankomst ført med sig.
- Dette er et meget stolt øjeblik for mig, og jeg vil gøre alt for, at vi kan vinde A-League (det australske mesterskab, red.) i den kommende sæson, siger Del Piero, der i 11 år var anfører for Juventus og også har været det for Italien.
Sydney FC-boss Scott Barlow kalder det for naturligt, at Del Piero får hvervet.
- Alessandro bringer en enorm erfaring til rollen i og med, at han har været anfører for en af verdens bedste klubber i over et årti.
- Alessandro er en naturlig leder både på og uden for banen, og han er på verdensplan betragtet som en af de bedste anførere i vores tid, siger Barlow
I 19 år tørnede Del Piero ud for Juventus, inden han sidste år skiftede til Sydney FC. Her scorede han 14 mål i sin første sæson.
Den nye australske sæson begynder i næste måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde