Juventus melder officielt Pirlo ude mod Dortmund
Andrea Pirlo blev skadet i den første 1/8-finale i Champions League mod Dortmund og er ude i returkamp onsdag.
Juventus bliver som ventet stærkt svækket i onsdagens returkamp ude mod Borussia Dortmund i Champions Leagues 1/8-finale.
Det italienske mesterholds 35-årige midtbanestrateg Andrea Pirlo er ikke kommet sig over den forstrækning i lægmusklen, som han pådrog i sidste måneds første kamp mellem klubberne.
Det bekræfter Juventus ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Allerede efter den første kamp blev Pirlo mere eller mindre meldt ude af returkampen.
Pirlo har genoptaget træningen, men bliver hjemme i Torino, mens holdkammeraterne i Tyskland skal forsøge at forsvare 2-1-føringen fra den første kamp og spille sig i kvartfinalen.
Juventus kommer ind til returkampen med en sejr i generalprøven, da Palermo blev slået 1-0 ude i Serie A, som Juventus topper ganske suverænt.
Dortmund måtte i sin generalprøve nøjes med 0-0 hjemme mod FC Köln og ligger blot nummer 10 i Bundesligaen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde