Juventus-profil: Vi kan presse Real Madrid i semifinale
Giorgio Chiellini har stor respekt for Real Madrids hold før semifinalerne i Champions League.
Juventus er på sikker kurs mod at vinde det italienske fodboldmesterskab for fjerde år i træk.
Men når holdet møder Real Madrid over to kampe i Champions Leagues semifinaler, er de italienske mestre undertippede.
Juventus-profilen Giorgio Chiellini er dog sikker på, at hans hold kan give Cristiano Ronaldo og co. kamp til stregen.
- Det bliver en svær kamp. Vi møder de forsvarende vindere af turneringen, et hold der har fænomenale spillere, men vi er i stand til at give dem problemer, siger Giorgio Chiellini til Juventus' hjemmeside.
- Vi får brug for to store præstationer, og vi skal forsvare os godt mod deres verdensklassespillere, siger den italienske landsholdsforsvarer.
12 år er gået, siden Juventus senest var i en Champions League-semifinale, og dengang var modstanderen også Real Madrid.
Ved den lejlighed vandt Juventus returkampen med 3-1 på hjemmebane i en forrygende forestilling, så klubben samlet kom i finalen med cifrene 4-3.
Siden tvangsnedrykningen fra den italienske Serie A i 2006 på grund af Calciopoli-skandalen har Juventus imidlertid ikke genfundet sit tidligere niveau i europæisk sammenhæng, og derfor er holdet kun outsider til at besejre Real Madrid.
I sidste sæson mødtes Juventus og Real Madrid også i Champions League, da holdene var i samme gruppe.
Ved den lejlighed vandt spanierne 2-1 hjemme, mens det omvendte opgør i Italien endte 2-2.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned