Juventus sejrer i italiensk storkamp
Juventus fortsætter sin sikre march mod det italienske mesterskab. Søndag aften vandt holdet det klassiske storopgør mod Milan. Det skete på udebane med sejrscifrene 2-0.
Glansen er dog gået lidt af dette opgør i denne sæson. Milan har haft en forfærdelig sæson og befinder sig midt i rækken. Inden kampen lå klubben nummer ni med hele 31 point op til Juventus på førstepladsen. Den afstand er nu 34 point.
Milan virkede mest opsat i begyndelsen af kampen. Holdet var det bedste hold på banen i første halvleg, hvor milaneserne spillede sig til flere oplagte chancer.
Juventus' målmand Gianluigi Buffon præsterede flere store redninger, og i en enkelt situation måtte en Juventus-forsvarer redde heroisk på målstregen for at undgå en Milan-scoring.
Men stik mod spil og chancer scorede Juventus i stedet til 1-0, da Fernando Llorente i det 44. minut fandt netmaskerne efter Stephan Lichtsteiners forarbejde.
Midt i anden halvleg øgede udeholdet til 2-0, da Andrea Pirlo serverede for Carlos Tévez, der scorede.
Med sejren fører Juventus Serie A med 11 point ned til nummer to, Roma, der dog har spillet en kamp færre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde