Juventus er ved at falde ud af topstriden i Serie A. Søndag tabte titeludfordrerne med 1-2 hjemme i Torino til Catania, der før sejren indtog sidstepladsen i den bedste italienske fodboldrække.
Nederlaget kommer efter to rædselsfulde uger, der har budt på nederlag til Bari i Serie A, mens holdet også blev sendt ud af Champions League efter et 1-4-nederlag hjemme til Bayern München.
Det lignede ellers en mulig Juventus-sejr, da indskiftede Hasan Salihamidzic 25 minutter før slutfløjt udlignede til 1-1, efter at Catania var kommet foran på straffespark. I slutminutterne sikrede Mariano Izco alligevel gæsterne sejren over Juventus, der var uden karantæneramte Christian Poulsen.
Simon Kjær var med i hele kampen, da Palermo på Sicilien vandt med 1-0 over Siena. Martin Bergvold var også i aktion fra start til slut, da Livorno på hjemmebane besejrede Sampdoria med 3-1.
De forsvarende mestre fra Inter møder senere søndag Lazio på hjemmebane i en spillerunde, hvor fire af 10 kampe er aflyst på grund af snevejr. Juventus er på tredjepladsen seks point efter Inter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde