Juventus-stjerne bekræfter skade
Fodboldklubben Juventus kommer til at klare sig uden forsvarsgeneralen Giorgio Chiellini i den kommende tid.
Det italienske mesterhold bekræfter på klubbens hjemmeside, at den 28-årige italienske landsholdsspiller har pådraget sig et riv i sin højre læg.
Giorgio Chiellini er ærgerlig over skaden.
- Desværre er lægskaden blevet bekræftet, og jeg bliver nødt til at holde pause i et stykke tid, skriver Giorgio Chiellini på sin Twitter-profil.
Endnu er der ikke sat tid på forsvarerens skadespause, men forlydender har tidligere meldt Chiellini ude i op til to måneder, hvis skadens omfang blev af et omfang, som torsdagens skanning viste.
Skaden kommer på et ubelejligt tidspunkt for Juventus, fordi klubben netop har ophævet kontrakten med forsvarsveteranen Lucio.
Brasilianeren var en stor skuffelse i Juventus, efter at han i sommer skiftede transferfrit fra Inter.
Juventus kan derfor blive nødt til at hente en forsvarsspiller i transfervinduet i januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde