Juventus' succes flytter italiensk pokalfinale
Den italienske pokalfinale bliver flyttet på grund af Juventus' succes i Champions League. Flyttes 17 dage.
Da fodboldspillerne fra Juventus onsdag kvalificerede sig til finalen i Champions League, kunne spillerne se frem til at spille to af sæsonens helt store kampe på kun to dage.
Da det europæiske fodboldforbund Uefa næppe har lyst til at flytte Champions League-finalen i Berlin fra 6. juni, har Italiens fodboldforbund valgt at flytte pokalfinalen fra 7. juni.
Juventus og Lazio skal nu i stedet tørne sammen i den italienske pokalfinale i Rom onsdag den 20. maj.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Juventus, som allerede har sikret sig det italienske mesterskab for fjerde år i træk, møder Inter på lørdag og har så Napoli hjemme i Torino i sæsonens næstsidste kamp i Serie A 23. maj.
Den kamp kan imidlertid også blive flyttet, hvis Napoli torsdag aften kvalificerer sig til finalen i Europa League. Napoli møder Dnipro i semifinale-returkampen i Ukraine efter 1-1 mellem de to hold i første opgør i Italien.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet