Juventus taber lokalderby trods Pirlo-perle
Juventus taber lokalderby trods Pirlo-perle Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Mestrene er fortsat på sikker kurs mod den fjerde italienske titel på stribe trods nederlag til Torino.
Juventus er så godt som sikker på at vinde den italienske Serie A i fodbold for fjerde sæson i træk.
Det har tilsyneladende sat sit præg på motivationen hos klubbens spillere, som søndag tabte for anden gang i de seneste tre ligakampe.
Juventus tabte 1-2 ude til lokalrivalen Torino, der havde Fabio Quagliarella i rollen som matchvinder i anden halvleg.
Angriberen skiftede før denne sæson fra netop Juventus til Torino.
10 minutter før pausen havde Andrea Pirlo bragt mestrene foran med en fremragende scoring direkte på frispark, et af veteranens stærkeste områder.
Matteo Darmian udlignede lige før pausen for Torino, inden Fabio Quagliarella altså slog til i anden halvleg.
Trods nederlaget skal der mirakler til, hvis Juventus skal smide føringen væk i Serie A.
Klubben har 73 point for 32 kampe, 14 point flere end Lazio på andenpladsen.
Hovedstadsklubben dummede sig gevaldigt ved kun at spille 1-1 hjemme mod Chievo, der havde danske Anders Christiansen på bænken i hele kampen.
Miroslav Klose bragte planmæssigt Lazio foran i første halvleg, men cirka et kvarter før tid fik Alberto Paloschi overraskende udlignet.
Resultatet efterlader Lazio med 59 point, et point flere end ærkerivalen Roma på tredjepladsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde