Juventus tager førstepladsen efter pligtsejr
Med to mand i overtal i en halv time sikrede Juventus en udesejr over Chievo Foto: Reuters/Alberto Lingria
Reuters/Alberto Lingria
To udvisninger var mere, end Chievo kunne klare, da Juventus kom på besøg, vandt og overtog førstepladsen.
Juventus satte sig lørdag aften på førstepladsen i Serie A.
Det skete efter en udesejr på 2-0 over Chievo i et opgør, hvor Juventus nok ville have været slemt skuffet, hvis ikke de tre point var kommet ind på kontoen.
Juventus spillede således med en mand i overtal fra kampens 37. minut, da Chievos Samuel Bastien pådrog sig sit andet gule kort i kampen for at gribe fat i en modspiller.
Ydermere blev hjemmeholdet reduceret til ni mand med lidt over en time igen ved stillingen 0-0, da Fabrizio Cacciatore blev præsenteret for det røde kort.
Fem minutter senere lykkedes det så Juventus at score det første mål og sende Torinoklubben på sejrskurs.
Efter et opspil fra Juventus kom Sami Khedira løbende i straffesparksfeltet, og han bankede bolden i mål bag Chievo-keeper Stefano Sorrentino og sikrede de tre point.
To minutter før tid scorede Gonzalo Higuain så til 2-0 på et hovedstød, da han fik lov at stå helt umarkeret. Dermed sørgede den argentinske angriber for slutresultatet.
Andreas Cornelius var med i den første time, da Atalanta ude besejrede Sassuolo 3-0 tidligere lørdag. Danskeren kom dog ikke på scoringslisten i opgøret.
Juventus topper ligaen med 56 point for 22 kampe foran Napoli med 54 point for en kamp færre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned