Juventus-træner advarer mod at undervurdere Malmö FF
Juventus-træner Massimiliano Allegri understreger, at en sejr over Malmö FF ikke vil komme af sig selv.
Sagen burde være klar for det italienske storhold Juventus. På papiret er Åge Hareides Malmö FF-hold den nemmeste modstander i Champions Leagues gruppe A.
Hjemmekampen i Torino tirsdag aften bør derfor vindes, men Juventus-træner Massimiliano Allegri nægter at tage de tre point for givet.
Mandag mindede Allegri tværtimod om, at Juventus blev nummer tre i gruppen efter Real Madrid og Galatasaray i sidste års Champions League-gruppespil. I samme gruppe blev FC København nummer fire.
Allegri mener også, at Malmö FF kan udnytte, at svenskerne har spillet ligafodbold i længere tid end italienerne.
- Vores gruppe ser enkel ud på papiret, men scenariet var tilsvarende i sidste sæson, og dengang blev Juventus slået ud. Det viser bare, at grupper som bliver beskrevet som enkle, ikke nødvendigvis er det.
- Malmö FF er definitivt foran os, når det kommer til kondition, for deres liga startede før vores. Det er også et godt organiseret, fysisk og hurtigt hold. Vi må være koncentrerede og sørge for, at vi ikke glemmer vores defensive opgaver, påpeger Allegri ifølge nyhedsbureauet AFP.
I gruppe A spiller Olympiakos og Atlético Madrid også en kamp mod hinanden tirsdag aften i Grækenland.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker