Juventus-træner er tilfreds med Ronaldo trods manglende mål
Cristiano Ronaldo skiftede 10. juli til Juventus efter ni år i Real Madrid. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Massimiliano Allegri synes, at Cristiano Ronaldo indtil videre er faldet godt til i den italienske storklub.
Forventningerne fra tilskuerpladserne var enorme, da Cristiano Ronaldo lørdag gik på banen til sin første hjemmekamp efter sit skifte til Juventus.
Den portugisiske superstjerne har dog stadig sit første mål til gode i Juventus-trøjen, efter at han for anden kamp i træk ikke lykkedes med at score, da den italienske storklub lørdag vandt 2-0 over Lazio.
Men mål er ikke den eneste måde at bedømme en angribers præstation på, og Juventus-træner Massimiliano Allegri er da også godt tilfreds med Ronaldo.
- Jeg er glad for den måde, han finder sig til rette på, siger Allegri på klubbens hjemmeside.
Træneren kunne godt mærke, at portugiserens første optræden på Allianz Stadium tændte op under tilskuerne.
- Vi spillede lidt for hurtigt til at starte med. Der var risiko for, at vi ville blive for ivrige med alle de spændte fans i forbindelse med Cristianos debut på hjemmebane, siger Massimiliano Allegri.
Cristiano Ronaldo skiftede 10. juli til Juventus efter ni år i Real Madrid, hvor han scorede 450 mål i 438 kampe og blandt andet vandt Champions League fire gange.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker