Så gik det galt igen for Juventus. Efter 1-4-blamagen tirsdag mod Bayern München, som sendte italienerne ud af Champions League, tabte Christian Poulsens klub lørdag aften 1-3 ude mod middelmådige Bari i Serie A.
Ved stillingen 1-2 havde Diego ellers mulighed for at bringe Juventus tilbage i kampen, men brasilianeren sendte et straffespark over mål.
Den hårdt pressede træner Ciro Ferrara vil dog ikke give Diego skylden for nederlaget.
- Straffespark kan blive brændt, og han er meget ked af det. I denne stund bør vi være der for ham, i stedet for at han skal påtage sig alt for meget af ansvaret, siger Ciro Ferrara.
Diego ærgrer sig.
- Jeg ramte bolden skidt. Jeg var sikker på, at jeg ville score, men disse ting sker. Jeg havde en chance for at ændre resultatet, men jeg brændte, siger brasilianeren.
Christian Poulsen spillede hele kampen for Juventus og pådrog sig en advarsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet