Juventus-træner om 0-3: Barcelona straffede vores fejl
FC Barcelona vandt tirsdag 3-0 hjemme over Juventus i Champions League. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco/arkiv
/ritzau/AP/Francisco Seco/arkiv
Massimiliano Allegri ærgrer sig over, at Juventus ikke greb chancerne i Champions League-kampen mod Barcelona.
Den italienske fodboldklub Juventus blev straffet for uopmærksomhed og individuelle fejl, da holdet tirsdag aften indledte Champions League-gruppespillet med at tabe 0-3 ude til FC Barcelona.
Juventus-træner Massimiliano Allegri ærgrer sig over, at hans hold ikke greb chancerne i kampen på Camp Nou.
- Gutterne spillede en god kamp, men når man får chancer her, bliver man nødt til at gribe dem, siger han ifølge Football Italia.
- Vi blev straffet for den første fejl 30 sekunder før pausen, da vi ikke fik lukket ned for Messi eller fik begået et frispark mod ham.
- Efter pausen havde vi med det samme en god chance til Paulo Dybala, men når der bliver plads, bliver Barcelona ødelæggende, siger træneren.
Juventus, der i sidste sæson nåede frem til Champions League-finalen, spillede en fin første halvleg, men kort før pausen fik Lionel Messi scoret sit første af to mål i kampen.
I sidste sæson sendte Juventus ellers Barcelona ud i kvartfinalen med en 3-0-sejr hjemme, hvilket blev fulgt op af et 0-0-resultat i Barcelona.
Tirsdag stillede Juventus op med flere reserver på grund af skadesfravær hos blandt andre Mario Mandzukic, Giorgio Chiellini og Sami Khedira.
- Dette er en ny Champions League-sæson, vi er kun lige gået i gang. Vi ønskede at indlede gruppespillet godt, og det skete ikke. Nu har vi brug for tre point hjemme mod Olympiakos, siger Massimiliano Allegri.
I den anden kamp i gruppe D tabte græske Olympiakos 2-3 hjemme til Sporting Lissabon fra Portugal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned